Snorken og obstruktiv søvnapnø
Udredning for snorken og obstruktiv søvnapnø
Til dig, som skal udredes for snorken og/eller obstruktiv søvnapnø. Læs venligst nedenstående og følg vejledningen.
-
- Bestil tid på 98 52 04 40 (hvis du ikke allerede har gjort det)
Bliv klogere på snorken og obstruktiv søvnapnø
For at få mest ud af konsultationen, skal du læse om snorken og obstruktiv søvnapnø. Du kan også beregne din søvnighedsscore.
Benyt disse links:
Vigtig information
Du er nu bekendt med:
- At obstruktiv søvnapnø udvikles langsomt og begynder med snorken.
- At risikoen for at udvikle diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde øges på lang sigt – og ubehandlede personer har øget risiko for at falde i søvn i forbindelse med bilkørsel og maskinbetjening.
- At søvnapnø derfor skal tages alvorligt.
- At søvnapnø kan behandles.
I Styrelsen for Patientsikkerhed: Vejledning om helbredskrav til kørekort 2022 står der: Der bør gives et lægeligt kørselsforbud ved moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, hvor patienten lider af udtalt dagtræthed, så længe patienten ikke har tilstrækkelig kontrol over lidelsen og har risiko for at være ukoncentreret eller falde i søvn under kørslen.
Log på Patientportalen
Når du har bestilt tid vil du modtage en e-mail med et spørgeskema. For bedst at kunne vurdere dig bedes du besvare det inden konsultationen.
Til konsultationen vil en klinikassistent informere dig om selve søvnundersøgelse. Speciallægen vil undersøge din næse og dit svælg og informere dig om behandlingsmuligheder.